Gå til indhold

Jeppe Knudsen

Jeppe er kandidat i IT-ledelse og projektleder i afdelingen Forretning og Data. Han arbejder med processer og med at rette fejl i Motorregistret, som er et register over alle motorkøretøjer i Danmark.
Jeppe Knudsen

Hvilke opgaver består dit job af?

Jeg er projektleder af incident-sporet i Motorregistret, som er det spor, der håndterer fejlrettelser i systemet, og derudover er jeg også proceskonsulent.

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

I min afdeling har vi et rigtig godt fællesskab – både socialt og fagligt. Jeg nyder at løfte i flok med mine kolleger.

Hvad er din uddannelses- og erfaringsmæssige baggrund?

Jeg blev færdig på Aalborg Universitet i juni i 2018 i Cand.it i IT-ledelse og blev ansat i Motorstyrelsen umiddelbart efter i august 2018.

Hvorfor søgte du til Motorstyrelsen? 

Fordi jeg så det som en god mulighed for at være med til at bygge noget nyt op og se en organisation tage form, da Motorstyrelsen jo var en ny styrelse, og på en eller anden vis få mulighed for at sætte præg på organisationen i en eller anden grad.

Hvad fortæller du naboen om dit arbejde?

Det første jeg hører, når jeg fortæller, at jeg arbejder i Motorstyrelsen er som regel ”kan du lige hjælpe mig med denne afgift eller nummerplader” eller ”jeg har en gammel motorcykel i kælderen, hvis jeg nu skal have den ud at køre, hvad skal jeg så…”. Men når jeg så desværre jo må skuffe dem og forklare dem mine opgaver, kan de fornemme kompleksiteten, og at vores arbejde handler om meget mere end en gammel motorcykel og et sæt nummerplader.