3. nummerplade
Hvorfor skal du have en 3. nummerplade? Og hvordan bestiller du den? Se videoen nedenfor og find ud af, hvordan du gør.
Du skal være opmærksom på, at hvis et cykelstativ, en cykel eller andet dækker bilens bagerste nummerplade, kan du få en bøde. Det er derfor vigtigt, at du bestiller en 3. nummerplade, som sættes yderst, fx på et cykelstativ.
Du bestiller en 3. nummerplade på Motorregistrets hjemmeside. Se i videoen, hvordan du bestiller den.
Ordforklaringer og relevante links fremgår længere nede på siden.
Få styr på, hvordan du bestiller en 3. nummerplade til din bil
Ordforklaringer
-
Registreringsattest
Registreringsattesten er dit fysiske bevis på, at du er ejer eller bruger af en bil.
Når du køber en bil og omregistrerer den, modtager du registreringsattesten med posten i løbet af ti dage.
Registreringsattesten består af to dele. I Danmark er det ikke et lovkrav at have registreringsattesten med i bilen, men i nogle lande er det obligatorisk at medbringe den. Skal du køre i udlandet, kan du dog nøjes med at medbringe del 1 af registreringsattesten.
Du bør aldrig opbevare registreringsattestens del 1 og del 2 i bilen samtidigt, da kontrolkoderne kan anvendes til, at en tredjemand (fx ved tyveri) uberettiget omregistrerer bilen til sig selv.