Periodiske afgifter

Hvordan betaler du dine periodiske afgifter? Og hvad kan der ske, hvis du ikke gør det? Se videoen nedenfor og find ud af, hvordan du gør.

Når du køber en bil, er der nogle løbende udgifter, som mange førstegangskøbere glemmer eller ikke kender til. Det er især grøn ejerafgift, vægtafgift, CO2-ejerafgift, udledningsafgift og privatbenyttelsesafgift.

Se videoen og find ud af, hvad grøn ejerafgift er, og hvordan du undgår at få inddraget dine nummerplader, fordi du ikke har betalt den løbende afgift. Du kan læse mere om de forskellige afgifter i ordforklaringerne under videoen.

Vil du vide, hvor meget du skal betale i periodiske afgifter, kan du finde en vejledende beregning på skat.dk: Beregn vægtafgift, grøn ejerafgift og CO2-ejerafgift

Ordforklaringer og relevante links fremgår længere nede på siden.

Få styr på dine periodiske afgifter

Vil du betale via Betalingsservice?

Hvis du tilmelder din betaling af løbende afgift til Betalingsservice, bliver dine fremtidige betalinger automatisk trukket fra din konto til den dato, der fremgår af opkrævningen. Så slipper du for at tænke på renter og gebyrer, hvis du betaler for sent.

Du kan tilmelde betalingen ved at logge på din netbank eller hente den gratis app Betalingsservice. Med appen kan du både tilmelde og betale opkrævningen samtidigt. Du skal bruge tilmeldingsoplysningerne nederst på opkrævningen, første gang du bruger appen.

Hent appen Betalingsservice

Hent i App Store

Hent i Google Play

Eller scan QR-koden nedenfor

Husk at betale

Husk at betale de opkrævninger, du modtager digitalt (fx i e-Boks) eller med posten, indtil betalingen står på din oversigt fra Betalingsservice. Hvis du tidligere har haft en bil og betalte via Betalingsservice, skal du huske at afmelde den aftale. Du kan få et hurtigt overblik over dine aftaler i Betalingsservice-appen eller i din netbank.

Hvis du ikke betaler løbende afgifter til tiden, beder Motorstyrelsen politiet om at inddrage nummerpladerne. Herefter kan du ikke få bilen registreret med nummerplader, før vi har registreret, at du har betalt.

Ordforklaringer

  • CO2-ejerafgift

    Hvis din bil er registreret første gang 1. juli 2021 eller senere, skal du betale CO2-ejerafgift.

    CO2-ejerafgiften beregnes ud fra, hvor mange gram CO2 bilen udleder pr. kilometer.

    CO2-ejerafgift kaldes også en løbende afgift eller en periodisk afgift.

    Du modtager typisk halvårligt en opkrævning på den løbende afgift i din e-Boks eller på borger.dk. Er du ikke tilmeldt digital post, sendes opkrævningen med posten.

  • Grøn ejerafgift

    Hvis din bil er registreret første gang mellem 1. juli 1997 og 30. juni 2021, skal du som hovedregel betale grøn ejerafgift.

    Grøn ejerafgift beregnes ud fra, hvor langt bilen kører pr. liter brændstof. Jo længere den kører, jo billigere bliver den grønne ejerafgift.

    Grøn ejerafgift kaldes også en løbende afgift eller en periodisk afgift.

    Du modtager typisk halvårligt en opkrævning på den løbende afgift i din e-Boks eller på borger.dk. Er du ikke tilmeldt digital post, sendes opkrævningen med posten.

  • Privatbenyttelsesafgift

    Bruger du din varebil til privat kørsel, skal du registrere den til privat brug eller delvis privat brug. Og så skal du betale privatbenyttelsesafgift og have papegøjeplader til bilen.

    Blive klogere på papegøjeplader på skat.dk.

  • Udligningsafgift

    Hvis din bil er en dieselbil, skal du betale et særligt tillæg, som kaldes udligningsafgift.

    Udligningsafgiften betaler du sammen med den løbende afgift (vægtafgift, grøn ejerafgift eller CO2-afgift).

    Årsagen til afgiften er, at diesel er lavere beskattet end benzin, og afgiften skal kompensere for denne forskel.

    Der er ikke nogen sammenhæng mellem udligningsafgiften og markedspriserne på diesel og benzin, og derfor ændrer udligningsafgiften sig ikke, selvom markedspriserne ændrer sig. 

  • Vægtafgift

    Hvis din bil er registreret før 1. juli 1997, skal du betale vægtafgift.

    Vægtafgift bliver beregnet ud fra bilens vægt. Jo tungere bilen er, jo højere bliver vægtafgiften.

    Vægtafgift kaldes også en løbende afgift eller en periodisk afgift.

    Du modtager typisk halvårligt en opkrævning på den løbende afgift i din e-Boks eller på borger.dk. Er du ikke tilmeldt digital post, sendes opkrævningen med posten.