Gå til indhold

Overgangsordning for bindende købs- og leasingaftaler

Loven indeholder en særlig overgangsordning for købs- og leasingaftaler indgået senest 17. december 2020.

Det fremgår af lovforslaget, at det for køretøjer, hvor der er indgået en bindende købsaftale senest den 17. december 2020, og hvor køretøjet indregistreres senest den 1. juli 2021, vil være muligt at vælge at bruge de hidtil gældende regler ved afgiftsberigtigelsen. 

Anvendelse af overgangsordningen forudsætter:

  • at forhandleren indsender dokumentation til Motorstyrelsen for, at der er indgået en bindende købsaftale senest i forbindelse med registreringen af køretøjet
  • at forhandleren samtidig skriver til Motorstyrelsen, at man ønsker at bruge de regler, der var gældende til og med den 17. december 2020. 

Dokumentation mv. indsendes via TastSelv Erhverv, Vælg Bil og motor  Bindende købsaftale.

Gå til TastSelv Erhverv

Ovenstående tekst er fra nyhedsbrev fra Motorstyrelsen på skat.dk:

Nyhedsbrev fra 18. december 2020