Gyldig fra

Kundecenter udvider åbningstid på chatten i juni

Har du behov for vejledning i forhold til motorområdet, bliver det måske lidt nemmere at få hjælp i juni. Her udvider Skattestyrelsens kundecenter nemlig åbningstiden på chatten på skat.dk.

Skattestyrelsens kundecenter får hvert år over 370.000 henvendelser fra borgere og virksomheder, der har brug for vejledning på motorområdet. De ringer til Kundecentret eller skriver via chatfunktionen, som ligger på siderne om motor på skat.dk.

Kundecentret ønsker at give borgere og virksomheder bedre mulighed for at få vejledning, og som et forsøg åbner de derfor chatten på motorområdet i flere timer i juni.

”Vi åbner tidligere om morgenen og lukker senere om eftermiddagen, så flere har mulighed for at kontakte os på chatten udenfor deres egen arbejdstid”, siger Mikael Klode Simonsen, der er en af lederne ved Kundecentret på motorområdet.

Mikael Klode Simonsen understreger, at Kundecentret kan give generel vejledning i spørgsmål om fx opkrævning af grøn ejerafgift, rykkere og guide til brug af Motorregistret. Men Kundecentret behandler ikke sager på motorområdet. Det er Motorstyrelsens opgave.

På billedet nedenfor kan du se, hvor du finder chatfunktionen på skat.dk.

Åbningstider på chatten i juni:

Mandag til torsdag                  kl. 8.00-17.00
Fredag                                        kl. 8.00-15.00

Normale åbningstider på chatten:

Mandag til torsdag                  kl. 9.00-15.00
Fredag                                        kl. 9.00-13.00

Kundecenter Chat.Docx