Gyldig fra

Motorekspeditioner i Aalborg, Aarhus og Odense åbner den 10. juni

Motorstyrelsen åbner igen dørene for borgere og virksomheder i tre af landets fire motorekspeditioner.

Onsdag den 10. juni kan borgere og virksomheder igen få hjælp til fx at omregistrere biler eller få udleveret nummerplader i motorekspeditionerne i Aalborg, Aarhus og Odense. Det er en konsekvens af regeringens beslutning om genåbning af statslige arbejdspladser i Jylland og på Fyn. Motorekspeditionerne lukkede den 16. marts for at dæmme op for spredningen af coronavirus.  

Motorekspeditionerne i de tre byer kan løse de samme opgaver som før lukningen.

Motorstyrelsen følger naturligvis sundhedsmyndighedernes anbefalinger, og der vil derfor blandt andet være krav om at holde afstand. Motorekspeditionen i Høje Taastrup åbner i takt med, at der i øvrigt åbnes op på Sjælland.

Motorekspeditionerne i Aalborg, Odense og Aarhus holder åbent på følgende tidspunkter: 

Mandag kl. 09.00-16.00

Tirsdag - fredag kl. 09.00-14.00.

Motorstyrelsen blev etableret den 1. juli 2018, da SKAT blev lukket og erstattet af syv nye styrelser. Det er Motorstyrelsens opgave at sikre, at alle motorkøretøjer er registreret korrekt, og at værdifastsættelse og afgiftsberegning sker på et ensartet og gennemskueligt grundlag. Motorstyrelsen har hovedkontor i Aalborg og beskæftiger omkring 350 medarbejdere.

Yderligere oplysninger:
Journalister: 72 22 15 00