Podcast fra Motorstyrelsen
Lyt med, når Motorstyrelsen åbner mikrofonen for at fortælle om reglerne for motorafgifter i Danmark og om vores arbejde med at sikre korrekt og effektiv registrering og afgiftsberegning af alle køretøjer.
Du kan lytte til Podcast fra Motorstyrelsen nedenfor, men du kan også finde den, hvor du normalt lytter til podcasts – fx i Apple Podcast, Google Podcasts og på Spotify.
Podcast fra Motorstyrelsen
-
-
Hvad arbejder Motorstyrelsen med?
I dette første afsnit af podcasten bliver du klogere på, hvad Motorstyrelsen arbejder med.
I afsnittet medvirker direktør Jørgen Rasmussen. Han fortæller blandt andet om, hvad Motorstyrelsen har ansvaret for, hvordan det er at navigere i en kompleks verden af nye typer biler, motorcykler og andre køretøjer, og hvordan Motorstyrelsen samarbejder med borgere og virksomheder.
Læs mere om Motorstyrelsens opgaver her på vores hjemmesiden.
Gæst: Jørgen Rasmussen, direktør i Motorstyrelsen.
Vært: Jesper Nørgaard Reinwald, journalist i Motorstyrelsen.
Der er i afsnittet brugt klip fra pressemøde i Statsministeriet den 13. juli 2017.
-
Med Motorstyrelsen på kontrol
I dette afsnit kan du høre, hvordan Motorstyrelsen arbejder med kontrol.
Du kommer blandt andet med ud på en vejsidekontrol og i en patruljevogn, når medarbejdere fra Motorstyrelsen i samarbejde med politiet kontrollerer varebiler, sportsvogne, udenlandske køretøjer og taxaer.
I podcasten kan du også møde to af vores kontrolmedarbejdere.
Gæster: Tina Grønhøj, funktionsleder i Motorstyrelsen, og Oliver Elsgaard, kontrolmedarbejder.
Vært: Jesper Nørgaard Reinwald.
Links til flere informationer
Læs mere om privatbenyttelsesafgift
Læs mere om brug af dagsbeviser, og hvordan du køber dagsbeviser
Læs mere om udenlandske køretøjer
Læs mere om taxaer (køretøjer til erhvervsmæssig personbefordring)
-
Selvanmeldere – hvad er det? Og hvordan får de hjælp af Motorstyrelsen?
I dette afsnit kan du høre om Motorstyrelsens samarbejde med selvanmeldere.
En selvanmelder er en virksomhed, som selv værdifastsætter et køretøj og betaler registreringsafgift til Motorstyrelsen.
I afsnittet hører du mere om, hvordan man bliver selvanmelder, hvordan man arbejder som selvanmelder, hvordan Motorstyrelsen vejleder selvanmeldere, og hvordan samarbejdet fungerer.
Du skal også med på besøg hos en selvanmelder. Det er Kloster Biler i Ry i Midtjylland. Kloster Biler er selvanmelder og fortæller om deres erfaringer med samarbejdet med Motorstyrelsen.
Gæster: Helle Madsen, fagkonsulent i Vejledning og Kontrol III og Tina Sørensen, overassistent i Vejledning og Kontrol III.
Medvirkende: Bjarne Kloster, indehaver af Kloster Biler i Ry, og Kevin Kloster, sælger ved Kloster Biler i Ry.
Vært: Jesper Nørgaard Reinwald.
Links til flere informationer
Læs mere om selvanmelderordningen:
- Selvanmelder (vejledning til virksomheder på skat.dk)
- I.A.1.9. Registrering af virksomheder efter registreringsafgiftsloven (Den juridiske vejledning).
-
Værdifastsættelse af brugte køretøjer
Dette afsnit handler om en af Motorstyrelsens kerneopgaver – nemlig værdifastsættelse af brugte køretøjer.
Hvad er værdifastsættelse i det hele tager? Hvordan foregår en værdifastsættelse helt konkret? Og hvilke udfordringer er der, når Motorstyrelsen værdifastsætter køretøjer?
Det får du blandt andet svar på i dette afsnit.
I studiet er der besøg af to erfarne værdifastsættere og funktionsledere i to af Motorstyrelsens værdifastsættelsesenheder.
Gæster: Martin Krægpøth, funktionsleder i Værdifastsættelse I og Claus Rytter Hedegaard, funktionsleder i Værdifastsættelse III.
Vært: Jesper Nørgaard Reinwald
Links til flere informationer
- Læs mere om de generelle regler om værdifastsættelse:
Generelle regler om værdifastsættelse (skat.dk) - Læs mere om værdifastsættelse af brugte personbiler:
Værdifastsættelse af brugte personbiler (skat.dk) - Læs mere om værdifastsættelse af brugte motorcykler:
Værdifastsættelse af brugte motorcykler (skat.dk) - Læs mere om værdifastsættelse af brugte varebiler:
Værdifastsættelse af brugte varebiler (skat.dk)
- Sådan søger du om bindende svar:
Få et bindende svar (skat.dk)
- Læs mere om de generelle regler om værdifastsættelse:
-
Hvad må du bruge virksomhedens varebil til ud over arbejdskørsel?
Hvad må du bruge virksomhedens varebil til udover arbejdskørsel?
I dette afsnit af Podcast fra Motorstyrelsen taler vi om varebiler.
Der gælder nemlig særlige regler for, hvad du må bruge en varebil på gule plader til udover kørsel for virksomheden.
Men hvad er en varebil egentlig? Svaret er ikke så åbenlyst, som man kunne tro. For der er forskel på en varebil i daglig tale og en varebil set med Motorstyrelsens briller, det vil sige ud fra et afgiftsmæssigt perspektiv. Vi skal også tale om reglerne for, hvordan man må bruge en varebil på gule plader? Må du fx hente børn, købe ind eller køre på genbrugspladsen? Og hvad er papegøjeplader egentlig?
Alt dette får du en introduktion til i dette afsnit.
I studiet er der besøg af Natascha Fridlev og Tina Sørensen, som arbejder med vejledning og kontrol i Motorstyrelsen. Vi er også taget ud på en p-plads for at se på de forskellige typer varebiler med Jonas Jensen, der også arbejder med vejledning og kontrol.
Vært: Jesper Nørgaard Reinwald
Links til flere informationer
- Oversigt omtalt i afsnittet:
Oversigt over anvendelse af de forskellige typer varebiler og mandskabsvogne.
- Dagsbevis
Information om køb af dagsbeviser: Dagsbevis til privat kørsel i gulpladebil - Skat.dk
Information om appen Dagsbevis: Appen "Dagsbevis" - Skat.dk
Hvis du vil købe dagsbeviser via app, kan du downloade appen her: App Store eller Google Play.
- Generel information om reglerne for køretøjer på gule plader inklusive mandskabsvogne: Regler for gule plader (skat.dk)
- Specifikke regler for mandskabsvogne: I.A.1.3.6 Mandskabsvogne (Den juridiske vejledning - skat.dk)
- Information om papegøjeplader og privatbenyttelsesafgift: Papegøjeplader og klistermærker (skat.dk)
- Omregistrering af en varebil på gule nummerplade eller papegøjeplader til hvide plader: Omregistrering til hvide plader (skat.dk)
- Reglerne for moms på køretøjer med gule nummerplader og papegøjeplader hører under Skattestyrelsen: Fradrag for moms af biludgifter (skat.dk)
- Oversigt omtalt i afsnittet:
-
Hvad tænker Motorstyrelsens direktør om 2022 og 2023?
I årets sidste afsnit af Podcast fra Motorstyrelsen ser vi i bakspejlet på året, der er gået, og vi sætter det lange lys på og kigger frem mod 2023.
Direktør i Motorstyrelsen, Jørgen Rasmussen, er gæst i studiet, og vi taler blandt andet om, hvilke udfordringer Motorstyrelsen har stået overfor. Hvad har den usædvanlige udvikling på bilmarkedet betydet for Motorstyrelsen? Og hvordan har samarbejdet med branchen været?
Jørgen Rasmussen løfter også sløret for, hvad Motorstyrelsen vil have fokus på i 2023. Han vurderer desuden, hvordan de nye tendenser på bilmarkedet kommer til at påvirke arbejdet i Motorstyrelsen.
Vært: Jesper Nørgaard Reinwald
Links til flere informationer
Ny vejledning om mindstebeskatningspris på motorcykler (motorst.dk)
Motorstyrelsen har skærpet kontrollen med motorcykler (motorst.dk)
Bliv klogere på arbejdet i Motorkontaktudvalget
Vil du komme med input til nye produkter og services i Motorstyrelsen? Så bliv medlem af vores kundepanel, og giv din mening til kende.
-
Hvordan er det at være kontorelev i Motorstyrelsen?
Er du interesseret i at blive kontorelev i Motorstyrelsen?
Lyt med her og hør, hvad kontoreleverne Sille Wallin Pedersen og Mads Mariegaard synes om at arbejde i Motorstyrelsen.
Sille og Mads er elever på 2. år og fortæller blandt andet om, hvad de arbejder med, hvordan Motorstyrelsen er som arbejdsplads, og hvordan de er blevet taget imod.
Gæster: Sille Wallin Pedersen og Mads Mariegaard, 2. årselever i Motorstyrelsen.
Vært: Jesper Nørgaard Reinwald.
Links til flere informationer
Læs mere om at være kontorelev i Motorstyrelsen
Søg stillingen som kontorelev i Motorstyrelsen (frist 5. februar 2023)
-
Hvad arbejder Motorstyrelsen med?