Gå til indhold

Nye værdifastsættelser og nye leasingaftaler oprettet før 1. juni skal oprettes igen

Motorregistret blev den 1. juni ajourført med nye bilafgifter. Hvis der inden denne dato er foretaget værdifastsættelser eller oprettet leasingaftaler, som skulle gælde fra den 1. juni, skal disse foretages eller oprettes igen.

Motorregistret blev den 1. juni 2021 ajourført med de nye bilafgifter, som blev vedtaget i Folketinget i februar 2021.

Hvis forhandlere eller leasingvirksomheder før den 1. juni har foretaget værdifastsættelser eller oprettet leasingaftaler i Motorregistret, som først skulle træde i kraft den 1. juni, er de nødt til igen at foretage disse værdifastsættelser eller oprette disse leasingaftaler.

Det skyldes, at værdifastsættelser og leasingaftaler oprettet i Motorregistret før 1. juni følger de gamle afgiftsregler, mens registret efter releasen følger de nye afgiftsregler i Lov 203 af 13/02/2021.

Motorstyrelsen beklager det ekstra arbejde, som dette måtte medføre.

Læs mere om releasen til Motorregistret 1. juni 2021