Spørgsmål og svar om udenlandske køretøjer i Danmark
Motorstyrelsen og andre myndigheder har i forlængelse af krigen i Ukraine fået flere spørgsmål om regler for registrering af ukrainske køretøjer i Danmark. Motorstyrelsen har derfor udarbejdet et katalog med spørgsmål og svar om registreringspligt for udenlandsk indregistrerede køretøjer, som også gælder for ukrainske biler.
Nedenstående spørgsmål/svar er et udtryk for nogle generelle retningslinjer. Alle sager skal vurderes individuelt, da der kan være nogle konkrete hensyn, der gør, at man kan nå et andet resultat i den enkelte sag end nedenstående er udtryk for.
I spørgsmål/svar-skemaet har vi konsekvent skrevet ”bil”. Reglerne gælder dog for alle køretøjer, herunder motorcykler.
Overordnet om reglerne
Fra det øjeblik en borger registreres i Det Centrale Personregister med bopæl i Danmark og vurderes at have opgivet sin bopæl i tredjelandet, har vedkommende 30 dage til at indregistrere sin bil. Det er en konkret og individuel vurdering, om en borger har opgivet sin bopæl i et tredjeland.
Hvis borgeren ikke får opholdstilladelse, men har bopæl i både Danmark og et tredjeland, skal Motorstyrelsen vurdere, hvor vedkommende er hjemmehørende. Bilen skal være indregistreret i det land, hvor borgeren er hjemmehørende.
Det anbefales, at borgeren ansøger Motorstyrelsen om at få en tilladelse til at køre i sin bil på udenlandske nummerplader, hvis borgeren opfylder betingelserne for det. Det koster 400 kr. at ansøge Motorstyrelsen om dette og få udstedt et bevis på, at bilen lovligt kan føres på udenlandske nummerplader i Danmark.
Yderligere vejledning findes her:
Når du tager et køretøj på udenlandske nummerplader med til Danmark (pdf)
Hvis en bil skal registreres her i landet, er der mulighed for at få den registreret og afgiftsberigtiget på lempeligere vilkår, hvis ejeren kun er i landet i en begrænset periode.
Yderligere vejledning om dette findes her:
Motorstyrelsen svarer ikke på spørgsmål om syn og forsikring. Borgeren kan i stedet kontakte Færdselsstyrelsen.
Information in foreign languages
Spørgsmål og svar om udenlandske køretøjer i Danmark
-
Må jeg tage min bil med til Danmark?
Ja, det må du godt. Du kan dog være forpligtet til at lade din bil indregistrere og betale danske afgifter, hvis opholdet har en varighed på mindst 30 dage.
-
Må jeg tage en andens bil med til Danmark?
Du må godt tage en andens bil til Danmark.
Der gælder de samme regler for brugen af bilen i Danmark, som hvis du selv var ejer af bilen. Der kan derfor være pligt til at registrere bilen i Danmark.
-
Hvilke afgifter er der for biler?
Ved registrering af bilen skal der betales registreringsafgift. Herudover skal der betales periodiske afgifter afhængig af bilens alder og type – enten vægtafgift eller grøn ejerafgift.
Du kan læse mere om registreringsafgift og periodiske afgifter på skat.dk
-
Skal jeg indregistrere min bil med det samme, jeg kommer til Danmark?
Nej. Du har altid 30 dage til at registrere bilen fra ankomsten i Danmark.
-
Hvornår skal jeg indregistrere min bil?
Du skal indregistrere din bil ved én af to situationer (den tidligste):
- Du har etableret bopæl i Danmark, og det vurderes, at du har opgivet din bopæl i Ukraine. Registreringen skal ske senest 30 dage efter ankomsten.
- Du har ikke opgivet din bopæl i Ukraine, men du har været i landet i mindst 185 dage inden for et kalenderår og betragtes derfor som hjemmehørende i Danmark. Registreringen skal ske inden udløbet af de 185 dage.
- Du har etableret bopæl i Danmark, og det vurderes, at du har opgivet din bopæl i Ukraine. Registreringen skal ske senest 30 dage efter ankomsten.
-
Skal jeg indregistrere min bil, når jeg får opholdstilladelse i Danmark?
Nej, ikke nødvendigvis. Det kommer an på, om du samtidig har opgivet din bopæl i Ukraine.
Hvis det vurderes, at du har beholdt din bopæl i Ukraine og fortsat er hjemmehørende i Ukraine, skal du ikke indregistrere din bil inden udløbet af de 185 dage i Danmark.
-
Skal jeg indregistrere min bil, når jeg bliver registreret i Det Centrale Personregister med bopæl i Danmark, men ikke har opholdstilladelse?
Det er en konkret vurdering, om du er hjemmehørende i Danmark eller Ukraine. Det afhænger blandt andet af, om du har beholdt din bopæl i Ukraine. Registreringen i Det Centrale Personregister indgår i denne vurdering, men medfører ikke i sig selv, at man vurderes at være hjemmehørende i Danmark.
-
Må jeg bruge min bil, inden jeg registrerer den i Danmark?
Ja, der gælder som udgangspunkt de samme regler for privat og erhvervsmæssig kørsel i forhold til, om bilen må bruges, og om den skal registreres i Danmark. Du må dog ikke bruge din bil til fx taxakørsel, hvis ikke du har de korrekte tilladelser til dette.
Du skal også være opmærksom på skattemæssige hensyn ved erhvervsmæssig brug. Du kan læse mere her: Skat.dk: C.C.2.2.2.6 Den erhvervsdrivendes kørselsudgifter
-
Må jeg bruge min bil til erhvervsmæssig kørsel?
Ja, der gælder som udgangspunkt de samme regler for privat og erhvervsmæssig kørsel ift. om bilen må bruges, og om den skal registreres i Danmark. Du må dog ikke bruge din bil til fx taxakørsel, hvis ikke du har de korrekte tilladelser til dette.
Du skal også være opmærksom på skattemæssige hensyn ved erhvervsmæssig brug.
Du kan læse mere her: Skat.dk: C.C.2.2.2.6 Den erhvervsdrivendes kørselsudgifter
-
Skal jeg betale fuld registreringsafgift, hvis jeg indregistrerer min bil?
Hvis en bil skal registreres her i landet, er der mulighed for at få den afgiftsberigtiget på lempeligere vilkår, hvis du kun er i landet i en begrænset periode.
Du kan læse mere om dette her:
Skat.dk: Når du tager et køretøj på udenlandske nummerplader med til Danmark
-
Hvad koster det at få indregistreret min bil?
For at betale registreringsafgiften, skal du bede om en værdifastsættelse af bilen via Motorregistret.
Du beder om en værdifastsættelse ved at logge på skat.dk med dit NemID eller MitID og vælge Motor --> Motorregistret --> Registreringsafgift --> Anmod om værdifastsættelse.
Hvis du ikke har en digital signatur endnu, kan du ringe til Motorstyrelsen og få vejledning.
-
Hvor indregistrerer jeg min bil?
Du kan indregistrere bilen i en af vores motorekspeditioner eller hos en nummerpladeoperatør.
Du finder adresserne på skat.dk/motorekspeditioner og på skat.dk/nummerpladeoperatør.
Du kan finde yderligere vejledning her:
Skat.dk: Import af bil eller MC
Når du tageret køretøj på udenlandske nummerplader med til Danmark (skat.dk)
-
Kan jeg få tilladelse til at køre i min bil?
Hvis du er i tvivl, om du skal indregistrere din bil eller ej, kan du kontakte Motorstyrelsen og ansøge om en tilladelse til at køre i din bil på udenlandske nummerplader, hvis du opfylder betingelserne for dette. Det koster 400 kr. at ansøge Motorstyrelsen om dette.
Du kan læse mere her:
Når du tager et køretøj på udenlandske nummerplader med til Danmark (pdf)
Skat.dk: Ansøgning om tilladelse til privat kørsel i Danmark med udenlandsk registreret køretøj
-
Hvis jeg indregistrerer min bil i Danmark, kan jeg så tage den med tilbage til Ukraine igen?
Ja. Hvis du har betalt fuld registreringsafgift, kan du få noget af afgiften tilbage igen, hvis du eksporterer din bil ud af landet og i øvrigt opfylder betingelserne for det. Det hedder eksportgodtgørelse.
Du kan læse mere her: Skat.dk: Eksport af bil eller MC
-
Skal min bil forsikres?
Ja, du skal have enten en grænseforsikring eller være i besiddelse af et gyldigt, internationalt grønt kort.
Er din bil ikke korrekt forsikret, må du ikke køre i den i Danmark.
Du kan læse mere om grænseforsikring ved Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM): Grænseforsikringer - hvad er det og hvornår er de vigtige? - Se her - DFIM
-
Jeg har fået tilladelse til at køre i min udenlandske bil i 185 dage i Danmark – kan perioden forlænges?
Det er ikke muligt at forlænge din tilladelse til at køre i din udenlandske bil i mere end 185 dage i Danmark.
Hvis du fortsat ønsker at køre i bilen i Danmark, kan du enten:
- indregistrere og afgiftsberigtige bilen i Danmark
eller - indregistrere bilen og søge om tilladelse til at betale kvartalsafgift, hvis dit ophold i Danmark er tidsbegrænset.
Er bilen indregistreret udenfor EU, skal du være opmærksom på, at der skal laves en fortoldningsangivelse, før bilen kan indregistreres i Danmark. Dette gælder, uanset hvilken type indregistrering du vælger. Du kan læse mere om reglerne for fortoldning på skat.dk under punktet: Hvis du flytter til Danmark.
Vælger du at indregistrere bilen, kan du finde yderligere vejledning om processen på skat.dk: Import af bil eller MC.
Vil du søge om at betale kvartalsafgift, kan du læse mere på siden udenlandske biler på skat.dk under punktet: Kvartalsafgift.
- indregistrere og afgiftsberigtige bilen i Danmark
-
Hvordan kontakter jeg Motorstyrelsen?
Du kan kontakte Motorstyrelsen på telefon 72 22 15 15
Se telefontider og yderligere kontaktinfo her: Kontakt | Motorstyrelsen
Du kan også skrive til os på: Skat.dk: Kontakt