Gyldig fra

Virksomheder kan nu booke vejledningsmøder med Motorstyrelsen

Er du ejer eller ansat i en motorfaglig virksomhed, og har du spørgsmål til motorområdet? Så kan du nu booke et møde med en vejleder fra Motorstyrelsen.

Motorstyrelsen tilbyder som noget nyt vejledningsmøder til virksomheder, der har brug for generel vejledning om motorområdet. Det kan fx være vejledning om, hvordan du værdifastsætter køretøjer, eller hvordan du sætter køretøjer på månedsangivelsen.

 

Vejledningsmødet foregår i Motorstyrelsens lokaler, telefonisk eller online via Teams. Du bestiller et vejledningsmøde online, og det en god idé, at du skriver dine spørgsmål i bestillingen, så Motorstyrelsens vejledningsteam kan forberede sig til mødet.  

 

Når du har bestilt et møde, bliver du kontaktet af en vejleder fra Motorstyrelsen, så I kan aftale nærmere om tidspunkt og indhold.

 

Find mere information om vejledning på motorområdet her.